Alle investeringer
VITA
2024
Med projekt VITA tager Kartago Capital endnu et skridt ind i socialt funderet ejendomsudvikling. Dette projekt er Kartago's første dedikerede indsats inden for autisme venlige boliger og repræsenterer en langsigtet vision om at skabe trygge og skræddersyede rammer for borgere med autisme.
Innovativt bosted for autister
Pindstrup-projektet er et ambitiøst projekt, der sigter mod at skabe et unikt og specialdesignet bosted for mennesker med autisme på en grund på 85.115 m².
Et stærkt fundament i social infrastruktur
VITA er designet til at gøre en reel forskel for samfundet. Med et klart fokus på sociale services og bæredygtige løsninger, bidrager vi til langsigtede og stabile løsninger, der skaber værdi nu og i fremtiden. Projektet bygger på den erfaring, vi har opnået fra vores samarbejdspartnere og tidligere projekter, og på vores ønske om at skabe noget enestående. Det arkitektoniske koncept kombinerer naturinspirerede træhuse og renoverede eksisterende bygninger for at skabe en balance mellem funktionalitet og æstetik i et naturområde, som på sigt vil kunne rumme yderligere beboere.
Sikrer stabilitet gennem partnerskaber
Som med tidligere projekter har Kartago etableret langvarige lejeaftaler med kommunerne, som agerer stabile lejere over flere årtier. Dette samarbejde er med til at give både kommuner og investorer økonomisk sikkerhed, samtidig med at vitale sociale funktioner kan opretholdes. VITA har et langsigtet mål om at opfylde skærpede investeringskrav fra institutionelle investorer og vil med tiden kunne overdrages til en institutionel ejer som en pensionskasse. Denne tilgang er en central del af vores strategi og sikrer, at vi kan levere samfundsrelevante ejendomme af høj kvalitet, der skaber værdi på flere fronter.
Bæredygtig udvikling med respekt for omgivelserne
Projektets første fase vil omfatte renovering af eksisterende bygninger og tilføjelse af 24 nye boliger, mens anden fase vil inkludere tre nye bogrupper med 28 yderligere boliger. Byggeriet vil blive udført med et stærkt fokus på bæredygtighed, hvor arkitekterne fra Njordrum Care har specialiseret sig i modulære træhuse, der integreres harmonisk med de naturlige omgivelser. Målet er ikke blot at levere boliger, men at opbygge de bedste omgivelser for borgere med autisme.
”Vi vil opføre, hvad vi håber, bliver det bedste botilbud, man kan finde til borgere med autisme og så rulle konceptet ud på landsplan”
siger adm. direktør Alexander Thygesen, og understreger samtidig, at VITA skal være et forbillede inden for social infrastruktur, hvor det sociale aspekt i ESG-dagsordenen er centralt.